Kraftig vind og bølger kan være farlige. En rav-alarm er ikke en opfordring til at gå i vandet.
Se det på LIVE →🌊 Ravets placering
Ravets placering viser modellens beregnede placering af rav langs de danske kyster fra nu og fem døgn frem. Det er en modelberegning – ikke en fysisk sporing eller måling af konkrete ravstykker.
Modellen tager udgangspunkt i de seneste 24 timers vind og fortsætter med 5-døgns vindprognosen. Hvor marine-data er tilgængelige, indgår bølger og havstrøm også i beregningen.
På Danmarksoverblikket vises kun et udvalg af prikker, så kortet ikke drukner i markeringer. De steder, hvor modellen har ravet nærmest kysten, prioriteres. Zoomer du ind, vises flere steder.
🔮 Prognosefarver
Her bliver kystmarkørerne stående, mens deres farve ændres gennem de næste fem døgn. Prognosen arbejder i 3-timers trin og bruger vindretningen i forhold til den enkelte kyst samt vindstyrken.
- Grøn: vindretningen passer til kysten, og vinden er op til 6,0 m/s.
- Gul: vindretningen passer, og vinden er 6,1–7,9 m/s.
- Violet: vindretningen passer, og vinden er 8,0–9,9 m/s.
- Rød: vindretningen passer ikke til kysten, eller vinden ligger uden for de øvrige intervaller.
⏱ Tid og Pause
Tidspunktet øverst i boksen viser, hvor langt animationen er kommet fra NU. Slideren viser placeringen i det samlede 5-døgns forløb, og du kan selv trække den til et bestemt tidspunkt. Når du trækker, pauses animationen automatisk på det valgte tidspunkt. Tryk Fortsæt for at køre videre. På FREE er bevægelsen kun en demonstration; på LIVE følger slideren den rigtige 5-døgns prognose.